mandag, maj 29, 2006

EM-sølv til Cüneyt Hamid efter herrerindsats

Så kom medaljen til Danmark endelig.

På EM's sidste dag kunne Cüneyt Hamid, Gladsaxe - 62 kg fortjent modtage en sølvmedalje efter en herreindsats hele dagen. Efter første indledende kamp havde danskeren stort set kun glæde af ét ben og det gør præstationen helt unik. Allerede i første kamp fik Cüneyt Hamid en alvorlig skade i den ene fod, så det var et under at han, med hjælp fra landsholdet fysioterapeut Bente Andersen, kunne gennemføre yderligere 4 kampe ved EM. Cüneyt Hamid besejrede undervejs Donatas Paliukenas - Litauen 4-1, Robert Militic - Kroatien 5-2, Boyer Judickael - Frankrig 4-2 inden semifinalen var sikret. I semifinalen ventede Rikkos Pattichis - Cypern. Han blev i midlertid ikke nogen trussel for Hamid, som vandt sikkert. Finalen mod Ilkin Shahbazov - Azerbajan var en meget tæt affære og sejren kunne være gået til begge kæmpere. Den endte dog 3-2 til azerbajaneren og dermed en flot og velfortjent EM-sølv til Cüneyt Hamid.Christina Rasmussen, Roskilde indledte med en sejr over Vanda Hilario - Portugal, men kunne ikke stille noget op i kvartfinalen mod den svenske profil Carolin Persson, som vandt overbevisende.Allan Pedersen, Ballerup vandt i første kamp over Ion Vizitio - Moldavien. I ottendelsfinalen var det exit efter en tæt kamp mod Oleg Kasatkin - Rusland. Den danske sværvægter Zakaria Asidah + 84 kg led et overraskende nederlag i første kamp mod Erez Aharoni - Israel. En kamp som måtte afgøres på sudden death efter uafgjort efter ordinær kamp.Overordnet var den danske indsats ved årets EM i Bonn godkendt uden af være prangende. Men der er virkelig gode takter fra alle danske kæmpere og med et par undtagelser blev det til to og flere kampe til stort alle kæmpere, hvilket er klar fremgang i forhold til sidste års kaotiske EM i Riga.Resultatservice nedenfor.EM i Bonn kan følges på følgende hjemmeside: www.taekwondo-em2006.de Her kan de endelige poolister med resultater af alle kampe downloades.Kontaktperson i Bonn: Eliteudvalgsformand John Olsen - tlf. 20240467.Spørgsmål vedr. nærværende pressemeddelelse kan rettes til undertegnede på tlf. 23200717.
Med venlig hilsen
Torben HansenDTaF Infoafd.