mandag, februar 19, 2007

SF indkalder til konference om irakiske flygtninge


SF indkalder til konference om irakiske flygtninge
Situationen i og omkring Irak får SF til at arrangere en konference på Christiansborg. De næsten 4 millioner flygtninge skal have hjælp – nu. Venstre bakker op om ideen.
Af Jesper Vangkilde
Send artikel
Print artikel


Berørt af flygningestrømmener især Syrien (billedet)og Jordan, som sammen har taget imod næsten to millioner flygtninge fra det krigsplagede naboland Irak. - Foto: BASSEM TELLAWI
Læs også
Irakiske flygtninge fanget i et retsløst tomrum (19. feb.)
Irak genåbner grænse til Iran (18. feb.)
To bilbomber eksploderet i Irak (18. feb.)
Amerikansk soldat undgår dødsstraf (18. feb.)
Nej til Bush-strategi om flere soldater til Irak (16. feb.)
Kongressen vil underkende Bushs Irak-plan (16. feb.)
Talsmand: Iraks al-Qaeda leder såret (16. feb.)
Britiske og irakiske styrker omringer Basra (15. feb.)
Fokus: Krigen i Irak
Sagen kort

En amerikanskledet koalition - med dansk deltagelse - gik i foråret 2003 ind i Irak og væltede Saddam Husseins styre.
Siden er den sekteriske vold i landet eskaleret, og krigen er blevet et betændt politisk emne for de regeringer, der traf beslutning om at deltage i koalitionen.

Flygtningesituationen i Irak og de omkringliggende lande er katastrofal.

Den konklusion er SF kommet til for længst.

Og i erkendelse af, at krisen bliver værre dag for dag – lige nu er omkring 3,8 millioner mennesker fordrevet fra deres hjem – tager partiet nu initiativ til en konference på Christiansborg.

Her skal politikere i samspil med eksperter og humanitære organisationer finde frem til, hvad den danske rolle skal være i forhold til den kritiske situation.

»Danmark må optræde med et langt større ansvar, end vi gør i dag. Nu er chancen der for at vise, at vi mener det alvorligt«, siger SF-formand Villy Søvndal.

Jordan hårdt trængt
Med på den konferencen, der efter planen skal finde sted inden påske, vil også være ambassadørerne fra de berørte lande.

Berørt er især Syrien og Jordan, som sammen har taget imod næsten to millioner flygtninge fra det krigsplagede naboland Irak.

Villy Søvndal fremhæver især Jordan, et land med omtrent samme indbyggertal som Danmark. Siden krigens start for fire år siden har landet modtaget 750.000 flygtninge.

»Irak er en af de absolut største flygtningekatastrofer i verden i dag. Ikke siden Israels oprettelse for 60 år siden har der været så enorme flygtningestrømme i Mellemøsten. Det kan vi ikke stiltiende sidde og se på, når Danmark endda selv har været med til at skabe krisen«, siger Søvndal.

Også den iranske ambassadør vil »formentlig« få en invitation til Irak-konferencen.

V: Vi hjælper i nærområderne - ikke her
De første røster fra Christiansborgs øvrige gange tyder på, at der er opbakning til SF’s ide. Venstres integrationsordfører, Irene Simonsen, melder sig klar til at møde op.

»Jeg synes da, at initiativet er fint. Konferencer er fine. Og jeg er slet ikke uenig i, at det er et meget vigtigt emne«, siger Irene Simonsen.

Hun påpeger, at Danmarks bidrag til at rette op på situationen skal være at yde hjælp i nærområderne – og ikke ved at lukke irakiske flygtninge inden for vores grænser.

»Hvis vi skal hjælpe så mange som muligt, er direkte hjælp til nærområderne måden at gøre det på. Man må også sætte sig ind i deres situation: frem for at de skal starte et nyt liv langt hjemmefra, vil det være bedre, hvis vi kan skabe stabilitet i deres hverdag derhjemme«.